Har du brug for at få repareret et produkt? Så vil vi bede dig fremsende detaljeret information om produktet og den fejl eller skade, du ønsker repareret.
Send venligst info om
– fabrikat (alternativt info om forhandler hvor produktet er købt)
– alder (omtrentlig, hvis du ikke kender købsdato)
– produktdata (størrelse = bredde x højde eller udfald (ved markise))
– evt. mærkat med produktdata, kig i overkassen eller på bagsiden af produktet
– hvor (by) og hvornår (træffetid) arbejdet ønskes udført (ved indlevering er dette punkt ikke nødvendigt)
Send venligst billeddokumentation til identifikation af produktet
– produktet som helhedsfoto set lidt på afstand
– detaljefoto(s) af mekanikken, fx betjeningsmekanisme (snorlås, kædehus, betjeningsgreb), endekappe, overkasse, bundliste, arm…
– detaljefoto(s) af skaden eller fejlen
– tilgængelighed, hvis der fx skal anvendes stige, stillads eller andet for at komme til produktet
Hvorfor skal du sende alle disse oplysninger?
For at gøre det lettere for os – og dermed billigst muligt for dig. Behandling af denne type forespørgsel er forbundet med et stort tidsforbrug. I stedet for en længere SMS-tråd eller mailudveksling letter du vores mulighed for hurtigt at svare på, om det kan lade sig gøre – og om det giver mening – at reparere produktet. Af og til kan det faktisk bedre svare sig at købe et nyt.
Læs venligst de særlige vilkår for reparation, da du automatisk bekræfter disse ved indgåelse af en aftale om reparation.
Bemærk: Vi reparerer kun produkter af “anerkendte fabrikater” (fx Luxaflex, Faber, Stila) købt hos en fagmand. Du kan desværre ikke få repareret produkter købt i byggemarkeder, varehuse, i udlandet eller på nettet. Vi kan ikke tilbyde nogen former for afkortning eller øvrig tilpasning af produkter, uanset fabrikat og type.