Der er flere muligheder for montering af børnesikre gardiner – eller gardiner med børnesikring. Motoriserede gardiner og produkter som Literise/Cordless plisségardiner / persienner, rullegardiner med fjederoprul og produkter der betjenes med et greb er i sig selv sikre, da der ikke er løsthængende snore eller kæder.
Vælger du et produkt, som skal betjenes med snor eller kæde, er der forskellige anordninger som kan monteres på gardinet. En anden mulighed er at lade snore/kæder være meget korte (150 cm over gulvhøjde) og evt. fastgjort til væggen eller karmen.
Som udgangspunkt vil et gardin blive leveret i en børnesikker udgave i henhold til EUs bestemmelser (EN13120). Hvis du ikke ønsker børnesikring af gardinet, har du mulighed for et aktivt fravalg heraf.
Har du brug for reservedele til børnesikring? Du kan bestille alle former for sikringsanordninger til børnesikring af gardiner – rullegardiner, persienner, plisségardiner, lamelgardiner, foldegardiner osv. Send en besked via kontaktformularen, en SMS, eller en mail. Lagerførte produkter sendes fra dag til dag.